Hvem er vi ?

Jens og Lina er to glade fritids ryttere - ikke uddannede i heste, men efterhånden med mere end 20 års erfaring i at leve med, og have heste.

Da vi flyttede til Odsherred i 1993 købte vi to islandske heste så vi kunne ride rundt i naturen. Det var sådan det startede. Som set så mange gange, ender det ofte med en, to, mange heste og i 2005 opstod Stokkebjerg Naturridning. 

Nu er der mange der sammen med os, nyder den fantastiske islandske hest, og den smukke og dragende natur. Skovene, fjorden og det smukt bakkede landskab, det hele set fra en tryg hesteryg.

Jo mere vi rider, jo mere lyst får vi til at ride. Det er magisk og stærkt vanedannende hvis man først bliver tændt.