Hvem er vi

Jens og Lina er to glade fritids ryttere – ikke uddannede i heste, men
efterhånden med mere end 29 års erfaring i at leve med, og have heste.


Da vi flyttede til Odsherred i 1993 købte vi to islandske heste så vi kunne ride
rundt i naturen. Det var sådan det startede. Som set så mange gange, ender
det ofte med en, to, mange heste og i 2005 opstod Stokkebjerg Naturridning.


Nu er der mange der sammen med os, nyder den fantastiske islandske hest,
og den smukke og dragende natur. Skovene, fjorden og det smukt bakkede
landskab, det hele set fra en tryg hesteryg.


Vi er meget glade for, og stolte af vores firbenede venner, og ønsker derfor at
omgangen med hestene er respektfuld og om muligt på hestens præmisser,
dog ønsker vi også at hestene er velopdragne og håndteres på en sikker måde.